dansk supermarked hero 1920x523

Dansk Supermarked

Dansk Supermarked opnåede store besparelser ved at sende medarbejdernes lønsedler via e-Boks

 

 

Baggrund

Tidligere blev alle lønsedler printet og sendt tilbage til Dansk Supermarked for dobbeltkontrol. Efterfølgende blev lønsedlerne sendt videre til hver enkelt arbejdsplads, hvor de lønansvarlige udleverede alle lønsedler manuelt. I marts 2011 begyndte Dansk Supermarked at udsende lønsedler via e-Boks. Siden er antallet af modtagere af lønsedler via e-Boks øget gradvist afdeling for afdeling. 


Strategi

Tidligere foregik administrationen af lønsedler manuelt, da det gamle lønsystem ikke var foreneligt med e-Boks. Men med en ny IT platform fik Dansk Supermarked også et nyt lønsystem, som opfyldte kravene fra e-Boks. Det betyder, at Dansk Supermarked kan generere en pdf-fil, der efterfølgende bliver sendt til PostNords platform, som sørger for, at dokumentet ender i e-Boks systemet. Dansk Supermarked har brugt meget tid og energi på at instruere og oplære deres medarbejdere i e-Boks. 


Effekt

Der er altid en risiko for, at noget går galt i så stort et projekt, men alt er forløbet smidigt uden nogen uventede hindringer. For Dansk Supermarked har det betydet store administrative besparelser, da virksomheden nu slipper for en omfattende manuel håndtering af lønsedler. Andre fordele er, at Dansk Supermarked undgår omkostninger til print, porto og forsendelse. For medarbejderne er e-Boks et sikkert sted at modtage vigtige dokumenter. Den enkelte e-Boks er en personlig e-Boks, og medarbejderne får deres lønseddel umiddelbart efter Dansk Supermarked har sendt den – uanset om de er på arbejde, har ferie eller orlov. Og hvis oplysningerne skal bruges i en anden sammenhæng, ligger dokumentet allerede på rette plads. 

Download rapport
 

Send dit navn og din mailadresse – så får du en e-mail retur med et link, der sikrer, at du er dig og ønsker kommunikation og adgang til vores rapporter om markedsføring.

Ja, tak Post Danmark A/S og de til enhver tid værende koncernforbundne selskaber* må gerne dele mine oplysninger med hinanden og kontakte mig via brev og elektronisk post (fx e-mails, sms og mms) med henblik på markedsføring af produkter/ydelser* samt i forbindelse med kampagner, events og konkurrencer. *) Du kan altid holde dig orienteret om de til enhver tid værende koncernforbundne selskaber og produkter/ydelser på denne website