DSV Business up to speed hero 1920x523

DSV A/S

Keeping your business up to speed

 

 

Udfordring

At få DSVs eksisterende kunder til at købe noget nyt fra DSV, at få nye potentielle kunder til at involvere sig, forstå fordelene, og
i sidste ende købe ind på det nye stykgodsprodukt – samt internt at få DSV til at agere og fremstå som en enhed i kundekontaktpunkterne.


Målgruppe

Ledelse, salg, marketing, kundeservice/-traffic og operations i DSV Roads organisation samt DSV kunder og nye potentielle kunder til produktet DSV Daily Pallet i 32 europæiske lande.


Kampagnens mål

Internt: Besøg og video views på internt website, deltagelse i e-learning, respons på e-mails, lokalisering og eksekvering af marketingmateriale og kampagneindsatser samt deltagelse i træning.

Eksternt: Opmærksomhed om DSVs nye produkt og dets fordele samt konvertering til leads.


Strategi

DSV Daily Pallet, et nyt standardiseret transportprodukt, skulle lanceres over for eksisterende og potentielle kunder. Gennem en skarp strategi og en dynamisk og kreativ kampagne lykkedes det at få placeret produktet på europakortet og skabe salg for millioner af euro. 

”Keeping your business up to speed!” var ikke alene et kraftfuldt værdibudskab overfor kunder, som med produktet kunne holde forretningen både kørende og konkurrencedygtig – men også internt i DSVs organisation. Kampagnens ansigt ”Jack” – pallet jack er den engelske betegnelse for palleløfter – gav kampagnen liv, dynamik og kant over for
de traditionelle stykgods-leverandørers konforme markedsføring.

Den interne involvering blev boostet af videoer, hvor DSVs topchefer og produktansvarlige fortalte om baggrunden for DSV Daily Pallet. Via e-mails blev medarbejderne løbende inviteret ind på website og e-learning moduler. Der blev stillet en lang række værktøjer til rådighed, og salgsteamet brev trænet.

Herefter blev det eksterne kampagnesite www.dailypallet.dsv.com lanceret på 24 sprog. Én af de primære drive-to-web aktiviteter var direct mails til kunderne. Sideløbende blev DSV Daily Pallet eksponeret på messer og i pressen, og mange medarbejdere postede en struktureret række af glade budskaber på LinkedIn. 


Resultat

  • 19.649 besøg på internt website (88 % af de inviterede medarbejdere).
  • 85 % af de inviterede medarbejdere deltog i e-learning programmet.
  • 30.132 besøg på kampagnewebsitet de første ti måneder.
  • 7.632 konverteringer.
  • 1.613 kvalificerede leads.
  • Salgsaftaler for mange mio. kr. 
Download rapport
 

Send dit navn og din mailadresse – så får du en e-mail retur med et link, der sikrer, at du er dig og ønsker kommunikation og adgang til vores rapporter om markedsføring.

Ja, tak Post Danmark A/S og de til enhver tid værende koncernforbundne selskaber* må gerne dele mine oplysninger med hinanden og kontakte mig via brev og elektronisk post (fx e-mails, sms og mms) med henblik på markedsføring af produkter/ydelser* samt i forbindelse med kampagner, events og konkurrencer. *) Du kan altid holde dig orienteret om de til enhver tid værende koncernforbundne selskaber og produkter/ydelser på denne website