De forsvundne TVseere hero 1920x523

Ekstra Bladet 

De forsvundne TV-seere 

 

 

 

Udfordring

At udbrede viden om dækning og effekt af det relativt nye format ”Interstitials” blandt de store annoncører og mediebureauer. Førstnævnte er svære at få i tale, da de baserer deres beslutninger på mediebureauernes anbefalinger – og mediebureauerne er om muligt endnu mere ombejlede og selektive.


Målgruppe

300 beslutningstagere blandt større danske annoncører og mediebureauer. 


Kampagnens mål

At promovere Interstitials-formatet og understøtte sælgernes personlige salgsopfølgning samt gøre det lettere for dem at booke møder og få afleveret Ekstra Bladet Salgs budskaber.


Strategi

For at udbrede viden om dækning og effekt af det relativt nye annonceringsformat Interstitials, skulle der udvikles en Direct Mail som døråbner for salgskorpsets opfølgende mødebooking blandt Danmarks større annoncører og mediebureauer. Men de store medieindkøbere er meget svære at få i tale. 

Det kreative greb var at efterlyse de seere, der var forsvundet fra traditionelt TV under overskriften ”Efterlysning – masser af seere forsvundet fra TV”. Når man åbnede Direct Mailen, startede en video med Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen, der indlevende fortalte om produktet og fordelene samt opfordrede til dialog. Grafisk var Direct Mailen eksekveret med en ”mur af forsvundne og efterlyste seere”.

Annoncørerne kunne desuden få mere viden om formatet og se et eksempel på, hvordan McDonalds havde testet formatet med succes. Og de professionelle medieindkøbere kunne deltage i en konkurrence, hvor præmien var en tur til Cannes for to. Her skulle man gætte på, hvor mange TRP der kunne afvikles på en uge med Interstitials på ekstrabladet.dk.

Kampagnen var en manifestation af, hvad en direct mail kan skabe af opmærksomhed, når modtagerne får noget, de ikke har set magen til før. Lidt a la første gang man modtog ”det syngende postkort” – nu bare med virkelig god video- og lydkvalitet og anno 2014. 


Resultat

DM-udsendelsen fik massiv stor opmærksomhed og åbnede dørene for Ekstra Bladet Salgs sælgere. 

Download rapport
 

Send dit navn og din mailadresse – så får du en e-mail retur med et link, der sikrer, at du er dig og ønsker kommunikation og adgang til vores rapporter om markedsføring.

Ja, tak Post Danmark A/S og de til enhver tid værende koncernforbundne selskaber* må gerne dele mine oplysninger med hinanden og kontakte mig via brev og elektronisk post (fx e-mails, sms og mms) med henblik på markedsføring af produkter/ydelser* samt i forbindelse med kampagner, events og konkurrencer. *) Du kan altid holde dig orienteret om de til enhver tid værende koncernforbundne selskaber og produkter/ydelser på denne website