Electrolux skrotpraemie hero 1920x523

Electrolux

Skrotpræmie

 

 

Udfordring

At identificere boligforeningsvaskerier med Nyborg vaskemaskiner og tørretumblere fra 1990’erne (Electrolux opkøbte Nyborg i 1982) og via
en enkel og effektiv kommunikation at få vaskerierne til selv at henvende sig omkring udskiftning.


Målgruppe

Godt 10.000 mindre vaskerier i boligforeninger. Testgruppen, som i første omgang er bearbejdet med denne kampagne, er 1.100 vaskerier/personer i boligbebyggelser med fællesvaskeri.


Kampagnens mål

Salg af 50 vaskerimaskiner i 2012, samt at få liv i ”gamle” kunder – og få deres e-mail permission.


Strategi

Normalt koncentrerer både Electrolux og konkurrenterne salgsarbejdet om de større boligforeninger og virksomheder, da et typisk salg tager 6-24 måneder. Men i kraft af antallet har underskoven af mindre fællesvaskerier samlet set et interessant potentiale. Ved hjælp af (intelligent) datamining lykkedes det at lokalisere en række adresser, hvortil man for mere end 20 år siden har solgt Nyborg maskiner. Disse fik en Direct Mail med en særlig perioderabat ved udskiftning af en gammel Nyborg maskine med en ny og mere miljøvenlig Electrolux.

Rabatten var i form af en skrotpræmie på 2.000 kr. for hver gammel Nyborg maskine. For at kortslutte den ellers langvarige, komplekse beslutningsproces gjaldt tilbuddet kun i oktober/november, hvor der ofte er penge tilovers på foreningernes budgetter.

Visuelt var skrotpræmien illustreret som en værdicheck, og illustrationen af den orange Nyborgmaskine var gjort lidt beskidt og bulet for at understrege, at den er gammel og utidssvarende. Regneeksempler viste, hvor meget vaskeriet årligt kunne spare i el og vandforbrug ved at udskifte. For at øge troværdigheden var arket ”hjemmelavet”, som om sælgeren selv havde lavet det.

To uger før kampagnestart blev der udsendt teaserpostkort. Udover skrotpræmien ved køb gav Electrolux to biografbilletter til alle, der takkede ja til et møde. Det trykte svarkort blev desuden anvendt til at indsamle e-mail permissions. 


Resultat

  • 75 solgte vaskerimaskiner på to mdr. til en samlet omsætning på 1,35 mio. kr. (ROI: 3,6).
  • 76 udfyldte svarkort, hvoraf 85 % var med e-mail permission, og 64 ønskede et møde.
  • Kampagnen har desuden startet en dialog med potentielle købere.
Download rapport
 

Send dit navn og din mailadresse – så får du en e-mail retur med et link, der sikrer, at du er dig og ønsker kommunikation og adgang til vores rapporter om markedsføring.

Ja, tak Post Danmark A/S og de til enhver tid værende koncernforbundne selskaber* må gerne dele mine oplysninger med hinanden og kontakte mig via brev og elektronisk post (fx e-mails, sms og mms) med henblik på markedsføring af produkter/ydelser* samt i forbindelse med kampagner, events og konkurrencer. *) Du kan altid holde dig orienteret om de til enhver tid værende koncernforbundne selskaber og produkter/ydelser på denne website