Outsource bekymringerne hero 1920x523

GlobalConnect A/S 

Outsource bekymringerne 

 

 

Udfordring

Ikke alene IT-cheferne, en i forvejen ombejlet målgruppe, men også den øvrige direktion og bestyrelse skulle overbevises om det fornuftige i et grundlæggende strategiskifte til ny cloud teknologi – hos en leverandør, som ikke var kendt i markedet.


Målgruppe

IT-chefer/CIO’s i 1.000 videnstunge virksomheder med over 100 ansatte og med stor serverkapacitet.


Kampagnens mål

At etablere GlobalConnect som leverandør af cloud-sourcing samt at udvikle en kommunikationsplatform, som fremadrettet kunne skabe kvalificerede leads til GlobalConnects salgsteam.


Strategi

Alle taler om cloud-sourcing, men de færreste tør vove springet og lægge virksomhedens data i ”skyen” – især på grund af bekymring for datasikkerheden. Med et lavt kendskab til GlobalConnect og et nyt forretningsområde var udfordringerne derfor store på et marked domineret af store, velkendte virksomheder.

Indsigten var, at IT-chefen står på øretævernes holdeplads – IT forventes bare at virke, ellers er der ballade. I kampagneuniverset blev IT-chefen imidlertid gjort til helt, selvfølgelig fordi han havde valgt at outsource sine bekymringer, ved at lægge maskinrummet i en cloudløsning fra GlobalConnect. Med humor og teknisk snilde lykkedes det at udbygge en TV-kampagne til en stor viral succes. Dermed var vejen banet for den efterfølgende direct marketing kampagne i form af en trojansk hest, der, maskeret som analyse, segmenterede målgruppen og genererede varme leads.

Corporate Cloud-analysen kortlagde danske virksomheders holdning og parathed i forhold til cloud-sourcing, gav værdifuld indsigt til de videre salgsforløb og cementerede GlobalConnects position på markedet. På et efterfølgende seminar blev resultaterne af undersøgelsen fremlagt.

Kort efter seminaret fik alle deltagere tilsendt cloud-sourcing analysen, og senere blev den også sendt til de resterende ca. 1.000 virksomheder i kernemålgruppen. Kampagnen gav et stærkt fundament for den interne employer branding, og GlobalConnect fik på rekordtid sat sig som markedsleder og leverandør af corporate cloud løsninger.


Resultat

  • GlobalConnects generelle kendskab i målgruppen steg fra 18 % til 38 % (virksomheder 100+ ansatte).
  • 17 % af målgruppen deltog 
i undersøgelsen. 50 virksomheder (30 % af respondenterne) deltog i cloud-sourcing-seminaret.
  • Foreløbig er 7 virksomheder konverteret fra lead til kunde. 
Download rapport
 

Send dit navn og din mailadresse – så får du en e-mail retur med et link, der sikrer, at du er dig og ønsker kommunikation og adgang til vores rapporter om markedsføring.

Ja, tak Post Danmark A/S og de til enhver tid værende koncernforbundne selskaber* må gerne dele mine oplysninger med hinanden og kontakte mig via brev og elektronisk post (fx e-mails, sms og mms) med henblik på markedsføring af produkter/ydelser* samt i forbindelse med kampagner, events og konkurrencer. *) Du kan altid holde dig orienteret om de til enhver tid værende koncernforbundne selskaber og produkter/ydelser på denne website