IBM Flyttehjaelp hero 1920x523

IBM Danmark 

IBM Flyttehjælp 

 

 

Udfordring

At trænge igennem til økonomiansvarlige med et produkt inden for et område, der i målgruppens terminologi er lidt som at se en kinesisk film uden undertekster - også selv om der er penge at spare.


Målgruppe

838 økonomiansvarlige/CFO’er i små og mellemstore danske virksomheder, der har oplevet kraftig vækst.


Kampagnens mål

  • At forklare produktet outsourcing og skabe en indgang til dialog med økonomiansvarlige.
  • Målet for kampagnen var leadgenerering for IBMs sælgere.
  • Salgsmålet var en ROI på 3. 


Strategi

Kampagnen IBM flyttehjælp var baseret på indsigten, at ingen kan lide at tale om noget, de ikke forstår. Hvis man vil sælge et teknisk produkt, må man give den ikke-tekniske beslutningstager grundlag for overhovedet
at have mod på at tale om det. IBM ønskede at trænge igennem til målgruppen med produktet outsourcing – et alternativ til de komplekse, dyre og tidskrævende tekniske IT-løsninger, der ofte kræves, når en virksomhed vokser. 

Men hvordan får man de økonomiansvarlige i gazellevirksomheder klædt på til at tale med IBM om outsourcing og flytte deres IT ud af huset? Man skærer det ud i pap og sender dem en flyttekasse - et håndgribeligt værktøj, der forklarede produktet outsourcing og startede en dialog.

Med flyttekassen blev det på en enkel og opsigtsvækkende måde illustreret, at løsningen var at flytte udvalgte IT-løsninger ud af huset. Kassen blev sendt til økonomiansvarlige og indeholdt en brochure med QR-code til et responsivt website om løsningerne skrevet i et klart og ikke-teknisk sprog. 

Brochuren var inddelt i seks områder, som virksomheder med fordel kunne flytte til IBM, og som hver var repræsenteret ved en lille saml-selv-flyttekasse. Det vakte i sig selv nysgerrighed at modtage en flyttekasse fra en IT-virksomhed som IBM. Og økonomicheferne blev klædt godt på til dialog, da de fik produktet beskrevet i termer, de forstod.


Resultat

ROI: 8.

Da IBM erfaringsmæssigt lukker salget på hver sjette åbne tilbud, forventer IBM at få deres kampagneinvestering mindst 27 gange igen. 

Download rapport
 

Send dit navn og din mailadresse – så får du en e-mail retur med et link, der sikrer, at du er dig og ønsker kommunikation og adgang til vores rapporter om markedsføring.

Ja, tak Post Danmark A/S og de til enhver tid værende koncernforbundne selskaber* må gerne dele mine oplysninger med hinanden og kontakte mig via brev og elektronisk post (fx e-mails, sms og mms) med henblik på markedsføring af produkter/ydelser* samt i forbindelse med kampagner, events og konkurrencer. *) Du kan altid holde dig orienteret om de til enhver tid værende koncernforbundne selskaber og produkter/ydelser på denne website