IBM virkelighed hero 1920x523

IBM Danmark 

Alt bliver til virkelighed med IBM

Se hele
casen
Gem
casen

 

 

Udfordring

At kommunikere bredden af IBM’s løsninger til beslutningstagere i små og mellemstore virksomheder, som ofte føler, at IBM er for stor for dem.


Målgruppe

IT-ansvarlige i små og mellemstore virksomheder i Danmark.


Kampagnens mål

At øge forståelsen for IBM’s bredde af produkter og samtidig give kunden inspiration til at finde de områder, der er relevante for hans/ hendes specifikke problemstillinger.


Målgruppe

I stedet for at bruge en masse ord og floskler på en historie, som er forsøgt fortalt masser af gange før, blev der skabt en kampage, der appellerede til målgruppens konkurrencegen. At netop IT-ansvarlige er særdeles legesyge blev udnyttet til at få budskabet igennem via en leg og lær-tilgang, hvor viden om IBM blev kombineret med underholdning og konkurrence.

Konceptet var baseret på den indsigt, at IBM har markedets mest fleksible og kompatible serverløsninger, hvorfra alle andre løsninger kan udspringe – samt en bred produktportefølje med service-, hardware- og softwareløsninger til både små og mellemstore virksomheder. Hovedbudskabet var, at alt bliver til virkelighed med IBM.

Som en kickstart på kampagnen modtog målgruppen et postkort med en ørn, der bevægede sig ud af en server, når man vippede kortet frem og tilbage. På den måde var spillet, IBM Udfordringen, på nippet til at gå i gang. Det foregik via IBM’s website henvendt til mindre og mellemstore virksomheder. Sitet var pakket ind i kampagneuniverset – og de forskellige løsningsområder præsenteret med deres respektive kampagnesymboler.

Legen gik ud på at ramme så mange bobler i ørnen som muligt. Hver ramt boble blev ført ned i en serverform, der voksede sig større og større. Jo flere pletskud, jo flere point. Det var et svært spil, men netop dette tænder målgruppen på. Med kontante præmier på 5 x 20.000 kr. til de bedste, kunne det i høj grad betale sig at være god til at ramme – og svare rigtigt på trivialspørgsmål om IBM. 


Resultat

Afgivne tilbud til en værdi af 85 mio. kr., heraf lukket salg til en værdi af ca. 2 mio. kr. Værdien af det forventede salg på afgivne tilbud er minimum 12 mio. kr., da det typisk lykkes at lukke hvert 7. af denne type tilbud. 

 

Download rapport
 

Send dit navn og din mailadresse – så får du en e-mail retur med et link, der sikrer, at du er dig og ønsker kommunikation og adgang til vores rapporter om markedsføring.

Ja, tak Post Danmark A/S og de til enhver tid værende koncernforbundne selskaber* må gerne dele mine oplysninger med hinanden og kontakte mig via brev og elektronisk post (fx e-mails, sms og mms) med henblik på markedsføring af produkter/ydelser* samt i forbindelse med kampagner, events og konkurrencer. *) Du kan altid holde dig orienteret om de til enhver tid værende koncernforbundne selskaber og produkter/ydelser på denne website