Klasselotteriet hero 1920x523

Klasselotteriet

Klasselotteriet 

 

 

Udfordring

Klasselotteriet har en stor base af faste spillere, som spiller på de samme lodder år efter år. Nysalget af lodder har imidlertid været under pres, og den primære rekrutteringsmotor, husstandsomdelinger, udviste ikke nær den samme gennemslagskraft som tidligere.


Målgruppe

Personer på 30-60 år med en husstandsindtægt på 300.000 kr. eller mere.


Kampagnens mål

  • At generere minimum 45.000 leads til yderligere bearbejdning ved omdeling af 1,7 mio. adresseløse forsendelser.
  • Sekundært at slå et slag for Klasselotteriets værdier, som står i skærende kontrast til mange af konkurrenternes tilbud om rabatter og bonusser.


Strategi

Klasselotteriet ejes af staten og har en lang historie med sig – men som monopol også nogle begrænsninger, som nok ikke har understøttet Klasselotteriets image som
 en innovativ aktør på spillemarkedet. Husstandsomdelinger, som tidligere havde været den helt store salgsdriver for Klasselotteriet, gav ikke længere de samme resultater, men i stedet for at udfase mediet, valgte man at bruge mediet på en ny måde og opnåede en forrygende effekt. 

Kampagnens strategi var at give modtagerne lyst til at agere med Klasselotteriet via nettet og på den måde skabe leads og få nye mailadresser – samt at få ambassadører til at anbefale Klasselotteriet til andre. Det blev gjort med et juletema, som hyldede traditionerne – i mange familier er lodder gået i arv gennem flere generationer, og Klasselotteriet er en del af den danske historie og kultur. Eksisterende spillere uden e-mail permission fik et brev med ekstrachance til spillerne og en kupon med 4 stk ”Til og Fra”-kort. Herefter uddelte Klasselotteriet 1,7 mio. adresseløse forsendelser med ”Til og Fra”-kort. Spillere med e-mail permission fik en mail om, at de skulle holde øje med postkassen. 

En kupon med skrabefelt gav mulighed for instant win efter den 24. december. Via QR kode eller på nettet kunne man se, om nummeret udløste gevinst. Både afsender og modtager kunne vinde, og det var dermed en fælles aktivitet. Når brugerne undersøgte, om de havde vundet, blev de opfordret til at afgive deres e-mail adresser. 


Resultat

  • Der blev spillet på 327.662 lykkenumre af 128.544 personer.
  • Lidt over 70 % gav ny permission og tilhørende e-mail.
  • Kampagnen genererede totalt 91.094 nye permissions med tilhørende mails.
  • ROI på indeks 200 i forhold til Klasselotteriets tidligere adresseløse udsendelser. 
Download rapport
 

Send dit navn og din mailadresse – så får du en e-mail retur med et link, der sikrer, at du er dig og ønsker kommunikation og adgang til vores rapporter om markedsføring.

Ja, tak Post Danmark A/S og de til enhver tid værende koncernforbundne selskaber* må gerne dele mine oplysninger med hinanden og kontakte mig via brev og elektronisk post (fx e-mails, sms og mms) med henblik på markedsføring af produkter/ydelser* samt i forbindelse med kampagner, events og konkurrencer. *) Du kan altid holde dig orienteret om de til enhver tid værende koncernforbundne selskaber og produkter/ydelser på denne website