kraeftens bekmpelse hero 1920x523

Kræftens Bekæmpelse kombinerer tv-spots og Direct Mail

Synergien mellem tv og direct mail løfter omsætningen 17%

Først et tv-spot med en tydelig henvisning til et brev, og så en målrettet direct mail til potentielle spillere i det store årlige Julelotteri. Synergieffekten gav Kræftens Bekæmpelse 17% flere donationer til den gode sag.

 

 

Baggrund

Kræftens Bekæmpelse får kun 5 % af sine indtægter fra det offentlige, og derfor er det afgørende for organisationen at få bidrag fra medlemmer og andre donorer. En af de vigtigste kilder til bidrag er de lotterier, Kræftens Bekæmpelse gennemfører ti gange om året. Her har Kræftens Bekæmpelse i mange år haft gode erfaringer med at bruge Direct Marketing i dialogen med potentielle spillere. I 2011 fik Kræftens Bekæmpelse mulighed for også at sende et tv-spot med det formål at oplyse om og at øge støtten til lotterierne.


Strategi

Der blev indrykket tv-spots, hvor tv-meteorologen Peter Tanev opfordrede seerne til at støtte kræftsagen ved at deltage i Julelotteriet. Spottet sluttede med, at Peter Tanev sagde: ”Hold øje med posten. Der modtager du nemlig dét, der kan blive din bedste julegave”. Umiddelbart efter modtog tidligere spillere en Direct Mail med mere information om lotteriet.


Effekt

En sammenligning mellem de historiske data og det aktuelle Julelotteri viser, at der skabes en mereffekt, når Direct Mail udsendes i forbindelse med indrykninger på tv. I dette tilfælde har Kræftens Bekæmpelse opnået et ekstra løft i omsætningen på 17% ved at kombinere de to medier.

Synergi mellem tv og dm giver en meromsætningseffekt på 17%

graf2bekaemp

Indekseret effekt af DM og TV

Download rapport
 

Send dit navn og din mailadresse – så får du en e-mail retur med et link, der sikrer, at du er dig og ønsker kommunikation og adgang til vores rapporter om markedsføring.

Ja, tak Post Danmark A/S og de til enhver tid værende koncernforbundne selskaber* må gerne dele mine oplysninger med hinanden og kontakte mig via brev og elektronisk post (fx e-mails, sms og mms) med henblik på markedsføring af produkter/ydelser* samt i forbindelse med kampagner, events og konkurrencer. *) Du kan altid holde dig orienteret om de til enhver tid værende koncernforbundne selskaber og produkter/ydelser på denne website