lomax hero 1920x523

Lomax

Direct Mail sikrede Lomax nye B2B-kunder

 

 

Baggrund

De typiske kunder hos Lomax er små og mellemstore virksomheder, og Lomax markedsfører sig blandt andet via bannerannoncering, hvor folk kan klikke sig direkte videre til webshoppen. Men ikke alle potentielle kunder lægger mærke til bannerne – eller har lyst til at klikke på dem. Derfor bruger Lomax også fysiske medier som annoncer, print, adresseløse reklamer og målrettede direct mails. Det anslås, at en betydelig del af de nye kunder kommer ind via annoncering i dagblade. 


Strategi

I forbindelse med en ny kampagne, der skulle skaffe flere kunder på Fyn og i Sønderjylland, valgte Lomax at teste to forskellige udformninger af en direct mail. Modtagerne var virksomheder, der ikke havde handlet hos Lomax i mindst et halvt år, og som havde mere end fem ansatte. I den første direct mail, der blev testet, var det centrale element et farvestrålende brev. Den anden direct mail blev sendt ud cirka seks uger efter, og her var de centrale elementer et mere klassisk udformet brev og en tilbudsavis. Nogle dage efter hver udsendelse ringede analysebureauet Tranberg + Partners til et udvalg af modtagerne for at høre om deres reaktioner på det materiale, de havde modtaget. 


Effekt

Omkostningerne til udsendelse af to direct mails var dækket efter en måneds salg. 

Effektmålingen efter den første direct mail viste, at brevet som medie har en stærk gennemslagskraft i målgruppen. Langt de fleste modtagere huskede brevet, og læseværdien er langt over benchmark. Desuden har 8 % af alle modtagerne diskuteret materialet med andre – dette er dobbelt så højt som benchmark. Til gengæld er antallet af modtagere, der synes, at den første direct mail er relevant, under benchmark, og det samme gælder antallet af respondenter.  

I udformningen af den anden direct mail kampagne fokuserede Lomax derfor på at skabe bedre resultater på disse to områder. Det skete blandt andet ved at gøre budskaberne tydeligere og sætte mere fokus på de gode tilbud.

Resultater

Beskrivelse Direct mail nr. 1 Direct mail nr. 2 Benchmark*
Huskede direct mailen 75% 78% 54%
Huskede de vigtigste budskaber 49% 57% 28%
Interesse og relevans 6% 9% 9%
Diskuterede materialet med andre 8% 8% 4%
Overvejede at handle hos Lomax 10% 14% 15%
Respons 2% 5% 4%
Download rapport
 

Send dit navn og din mailadresse – så får du en e-mail retur med et link, der sikrer, at du er dig og ønsker kommunikation og adgang til vores rapporter om markedsføring.

Ja, tak Post Danmark A/S og de til enhver tid værende koncernforbundne selskaber* må gerne dele mine oplysninger med hinanden og kontakte mig via brev og elektronisk post (fx e-mails, sms og mms) med henblik på markedsføring af produkter/ydelser* samt i forbindelse med kampagner, events og konkurrencer. *) Du kan altid holde dig orienteret om de til enhver tid værende koncernforbundne selskaber og produkter/ydelser på denne website