PFA Pensionstallet hero 1920x523

PFA Pension

Pensionstallet

 

 

Udfordring

At skabe en humoristisk og samtidig relevant indgangsvinkel til et ellers kedeligt område på en måde, så aktiviteten ikke bare kom til at handle om at indbetale mere til pensionen. 


Målgrupper

Almindelige danskere omkring 25-55 år.


Kampagnens mål

At give PFA et imagemæssigt forspring.

Kvantitativt:

  • Kendskab til Pensionstallet i målgruppen: over 60 % (B2C).
  • Tilfredshed med Pensionstallet: over 50 % (B2C).
  • Antallet af unikke brugere på sitet: 75.000 i kampagneperioden.


Strategi

De fleste ved, hvor meget de sparer op til pension, men de færreste aner, om de har en stærk eller svag pensionsopsparing.

Tænk, hvis man kunne vise styrken af opsparingen på en simpel måde. Med Pensionstallet skabte PFA ikke blot et effektivt begreb, men også en digital kerne, som kan anvendes bredt af PFAs medarbejdere. Pensionstallet er kort sagt et fornuftigt bud på en mere interessant og involverende tilgang til opsparing. Pensionstals-beregneren havde både nytteværdi for brugeren og differentierede sig fra konkurrenternes måde at gøre det på. Websitet pensionstallet.dk og den visuelle løsning med tallet 80 i midten af en skydeskive og et barometer var rammerne om en digital oplevelse, som adskilte sig markant fra den klassiske beregner. Herefter var opgaven at skabe drive-to-web via en bred vifte af digitale og analoge medier.

I et digitalt univers med en videobåret approach med Anders Breinholt som vært blev brugeren ført igennem det liv, man kunne forvente som pensionist. Livet er forskelligt, alt afhængig af størrelsen af ens pensionstal. For at gøre det simpelt, lavede man tre niveauer: Et lavt, et anbefalet og et højt pensionstal.

Oplevelsen var som en interaktiv film med tre simultane pensionstals-niveauer, som brugeren kunne springe mellem – som mellem etager i et hus. Det høje niveau øverst, det anbefalede i midten og det lave nederst. Endelig blev alt designet, så sitet viste et fremtidsbillede – dit liv som pensionist.  


Resultat

  • BtC kendskab til Pensionstallet i målgruppen: 64 %.
  • Kvalitativ måling af tilfredshed blandt målgruppen: over 50 % på alle parametre.
  • Nytteværdi: 63% positive svar.
  • Web: 190.569 unikke brugere, der i gennemsnit brugte 14 minutter på sitet.
  • 135.688 udregnede pensionstal i kampagneperioden.
Download rapport
 

Send dit navn og din mailadresse – så får du en e-mail retur med et link, der sikrer, at du er dig og ønsker kommunikation og adgang til vores rapporter om markedsføring.

Ja, tak Post Danmark A/S og de til enhver tid værende koncernforbundne selskaber* må gerne dele mine oplysninger med hinanden og kontakte mig via brev og elektronisk post (fx e-mails, sms og mms) med henblik på markedsføring af produkter/ydelser* samt i forbindelse med kampagner, events og konkurrencer. *) Du kan altid holde dig orienteret om de til enhver tid værende koncernforbundne selskaber og produkter/ydelser på denne website