Telia Erhverv Taenk fremad hero 1920x523

Telia Erhverv

TÆNK FREMAD - med Telia Erhverv

 

 

Udfordring

At bane vejen for taletid hos en ombejlet målgruppe ved at tilbyde dem noget, som de ikke selv ville kunne finde.


Målgruppe

Øverste IT- samt økonomiansvarlige i 2.197 virksomheder med mellem 30-199 medarbejdere og 655 virksomheder med over 200 medarbejdere.


Kampagnens mål

At styrke det kvalificerede kendskab til Telia Erhverv (mål: 35 %), at generere og kvalificere leads til salgsdialog (mål: 50 leads) samt sikre intern parathed og ejerskab blandt sælgere og kundeservice. Desuden stigning i overvejelsesgrad på 10 % og involvering i dialog blandt 4 % af målgruppen.


Strategi

Et teleselskabs fremtidige berettigelse ligger
 i evnen til at gå fra rene transaktioner til reel tilførsel af værdi – ikke mindst på erhvervsmarkedet, hvor kravene til værditilførsel har rod i forretningsstrategiske mål. Telia ønskede at skabe et fundament for en øget og varig forretning med udgangspunkt i forståelse af markedet og kundernes forskelligheder, udfordringer og behov.

Der blev skabt en overordnet kreativ kommunikationsstrategi for en flerårig kampagne under navnet TÆNK FREMAD. Og der blev tilrettelagt et dialogforløb, som foreløbig er afviklet i tre hovedfaser: Fundament, Fremtid og Forretning.

Først blev Telias sælgere gennem profilannoncer, bannere og tv-spots gjort til talerør omkring dialog og sparring. Herefter modtog målgruppen et brev med personlig url og opfordring til at deltage i undersøgelsen ’Danmark – klar, parat, start’. På websitet satte Asger Aamund scenen med spørgsmålet: Er dansk erhvervsliv gearet til at møde morgendagens udfordringer? Psykologien bag spørgsmålene var at skabe en erkendelse hos respondenterne, og løftet var individuel feedback i form af en rapport og benchmarking. 

Ud over kvalificerede leads fik Telia information om den enkelte respondents specifikke udfordringer. Oplysningerne var ikke blot værdifulde for Telias salgsteam, men kunne også bruges til en fokuseret forlængelse af påvirkningen gennem en begavet brug af online-mediet. Telia har også kunnet bruge svarene til at udvikle en række branchespecifikke løsninger.


Resultat

  • Kvalificeret kendskab: 41 % (stigning på
 24 %).
  • Overvejelsesgrad: 27 % ultimo 2013 (stigning på 28 %).
  • Involvering i dialog: 10 % (250 % i forhold til mål).
  • 300 leads til salg (+ 600 %).
Download rapport
 

Send dit navn og din mailadresse – så får du en e-mail retur med et link, der sikrer, at du er dig og ønsker kommunikation og adgang til vores rapporter om markedsføring.

Ja, tak Post Danmark A/S og de til enhver tid værende koncernforbundne selskaber* må gerne dele mine oplysninger med hinanden og kontakte mig via brev og elektronisk post (fx e-mails, sms og mms) med henblik på markedsføring af produkter/ydelser* samt i forbindelse med kampagner, events og konkurrencer. *) Du kan altid holde dig orienteret om de til enhver tid værende koncernforbundne selskaber og produkter/ydelser på denne website