Baggrund
Ca. 10.000 børn brækker armen hvert år i New Zealand. Er det al den rugby? Eller en særlig udendørs action-kultur? En anden forklaring kunne være manglen på kalk i kosten. Mælk, som er rig på proteiner, kan hjælpe med at bygge muskler og giver vitaminer og mineraler, der sikrer stærkere knogler. Fonterra Foods, som ejer mælkebrandet Anchor’s, ville have new zealænderne – både voksne og børn – til at forstå fordelene ved at drikke mælk.
Analyse og strategi
Når først smerten er overstået for et barn, der har brækket en knogle, er der ikke noget sejere end at vise gipsen frem for vennerne. Så som en del af kampagnen for mere kalk kunne barnet med en brækket knogle uploade røntgenbilledet af knoglen for at modtage en fysisk mærkat af billedet, lige til at sætte på gipsen. Kommunikationen omkring kampagnen foregik bl.a. via Direct Mails og plakater. Mærkaten havde en barkode, som kunne scannes i supermarkeder, så de selv og forældrene kunne få unikke vouchers til Anchor’s kalkrigholdige mælk i hele gips-perioden.
Resultat og effekt
Kampagnen skabte masser af opmærksomhed. Faktisk blev der fabrikeret hele 122 mærkater de første 48 timer. Og hurtigt steg antallet til over 700 – mere end halvdelen af alle med en brækket arm på én gang i New Zealand. Kampagnevideoen blev set helt til ende af 40 % af alle modtagerne.