YouSee Brev paa selvmodsmission hero 1920x523

YouSee A/S

Et brev på selvmordsmission 

 

 

Udfordring

At indhente permissions og samtidig overbevise kunderne om, at YouSee fortjente deres nye e-mailadresse.


Målgruppe

31.817 kunder, som tidligere havde afgivet permission, men hvis e-mail i mellemtiden var blevet ugyldig. Ca. 75 % af kunderne havde ikke hørt fra YouSee i op til to år.


Kampagnens mål

  • At få kunder med forældede e-mailadresser til at opdatere deres e-mail.
  • Sekundært at udvikle og teste effekten af en ny kommunikativ krog til indsamling af e-mails.
  • Ønsket responsrate: 10 %.


Strategi

Konkurrencen på tv-markedet kan give de fleste koldsved, og i den kamp er kundernes e-mailadresser guld værd. YouSee havde længe lokket med en gratis lejefilm for en e-mailadresse, men tilbuddet genererede ikke høj respons. Folk er generelt skeptiske, når nogen vil give dem noget gratis. 

I stedet for at lokke, var strategien at gøre kunderne opmærksomme på, at de gik glip af noget, deres abonnement gav dem ret til. Og at give konkrete eksempler på, hvilke goder, der gik deres næse forbi, når de ikke modtog kommunikationen via e-mail. Løsningen blev et enkelt brev med et såre simpelt budskab: ”Har du tid til at opdatere din e-mail? Vi vil nemlig gerne kunne forkæle dig lidt”.

I brevet blev kunderne mindet om, at de tidligere havde oplyst deres e-mailadresse og informeret om, at YouSee’s e-mails til dem desværre kom retur – senest for ganske nylig da YouSee forsøgte at orientere dem om en af deres kundefordele. Instruktionen i brevet var klar og tydelig – blandt andet med vejledning i, hvordan QR-koden skulle bruges. 

Første fase var en testudsendelse til 1.500 kunder. Da testen viste flotte resultater, blev DM’en sendt til en målgruppe på 24.000, hvor den igen demonstrerede imponerende høj respons. Endelig blev den udsendt sideløbende med en anden kampagne. Den høje responsrate gjorde, at e-mail herefter kunne bruges som primær kommunikationskanal til kunderne – og DM kunne udraderes (heraf navnet på kampagnen). 


Resultat

  • Gennemsnitlig responsrate: 28.
  • Brevet på selvmordsmission fik sammenlagt 8.900 kunder til at opdatere deres e-mailadresse.
Download rapport
 

Send dit navn og din mailadresse – så får du en e-mail retur med et link, der sikrer, at du er dig og ønsker kommunikation og adgang til vores rapporter om markedsføring.

Ja, tak Post Danmark A/S og de til enhver tid værende koncernforbundne selskaber* må gerne dele mine oplysninger med hinanden og kontakte mig via brev og elektronisk post (fx e-mails, sms og mms) med henblik på markedsføring af produkter/ydelser* samt i forbindelse med kampagner, events og konkurrencer. *) Du kan altid holde dig orienteret om de til enhver tid værende koncernforbundne selskaber og produkter/ydelser på denne website